Outfit Inspiration

Dressing for your body type

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 20.08.59

Jeg har som før nævnt stor interesse for stil, mode og styling (og synes da også at jeg er god til det). Derfor har jeg valgt at lave et mindre ”dressing for your body type”-indlæg.

Inden indlægget rigtigt starter må jeg lige redegøre for de misforståeser der eventuelt måtte opstå.

Kropstyper (i dette indlæg) har intet med vægt at gøre. Ej heller prøver jeg på at opfordre til at klæde sig, så man ser tyndere eller større ud. Dette indlæg handler om at vi alle, uanset vægt, vægttab, vægtforøgelse, undervægt eller overvægt er bygget på en bestemt måde. Selvfølgelig kan man godt gå fra en naturlig ‘cirkel’-form til en ‘rektangel’-fom, hvis man taber sig helt vildt meget, eller omvendt, men tager vi udgangspunkt i vores naturlige vægt, altså den vægt man ved noraml kost og daglig motion vil ligge på, er vi alle bygget helt forskelligt. Nogen er naturligt en smule bredere for neden, nogen er meget slanke, nogen har lidt bredere mave eller skuldre. Og det er disse normale og sunde kroppes kropsformer jeg tager udgangspunkt i, når jeg nu vil prøve at lave en lille guide til, hvordan I kan fremhæve det bedste af det I nu engang er blevet udstyret med.

 Og så skal det også lige siges, at det ikke kun er sort og hvidt, når det kommer til disse ‘regler’, men jeg synes alligevel at man kan sige noget generelt om hvad der klæder de forskellige kropsformer.

 

CIRKLEN

Skærmbillede 2014-08-16 kl. 13.27.56

FORDEL: Dine slanke ben + smalle skuldre og hofter.

UDFORDRING: Din runde mave der propostinelt er lidt større end resten af din krop.

DO: Din krop er bygget med runde former, så du skal gå efter at skabe struktur og balance ift. den nedre del af kroppen. Gå efter toppe og kjoler der sidder løst over maven, men som markere det smalleste punkt ved maven(ofte under brystet eller i taljen), dette kan gøres med wrap-kjoler eller et bælte, for at skabe illusionen af en smallere talje. Derudover kan du give din overkrop mere struktur ved at bære figurskårne blazere eller andre kortere jakker skåret lige over hofterne eller i taljen.

Vær heller ikke bange for at vise lidt hud ved arme, udskæring og ben – det flytter fokus (men overdriv nu ikke). Og husk en rigtig god BH der former, støtter og løfter – det gør en verden til forskel! Og fremhæv så de lækre ben – du kan bære det meste!

DON’T: både for stramme og for løse t-shirts er no-go, da begge dele vil få dig til at se større ud omkring maveområdet.

 

REKTANGLET

Skærmbillede 2014-08-16 kl. 13.25.17

FORDEL: Din slanke eller ‘petite’ figur kan bære de fleste outfits fra catwalken eller modebladene og du har intet behov for at ‘minimere’ nogle kropsdele.

UDFORDRING: Med en meget slank figur kan man føle en mangel på ‘kvindelige kurver’ og blødere former.
DO: Bær lætte stoffer der falder blødt om din krop for at gøre dit look mere feminint. Halternecks, off-shoulder tops er som skabt til dig og husk at du er af den perfekte bygning til at bære toppe med spaghettistropper – så udnyt det nu for faen’! Da du af bygning er meget slank vil en let trenchcoat med et bælte i taljen være perfekt til at give et elegant og kvindeligt udtryk. Du kan med fordel også sagtens bære løsere tøj og lag-på-lag (alt med måde), for at skabe dimensioner i dit outfit.

DON’T: Gå ikke i jakker eller toppe med skulderpuder eller stive materialer, da dette vil give dig et mere androgynt look.

 

 

OMVENDT TREKANT

Skærmbillede 2014-08-16 kl. 13.29.05

FORDEL: Du har slanke ben og flot smal talje og bagdel. Dine bredere skuldre giver dig også et mere sporty look, hvilket jo heller ikke er heeelt skidt!

UDFORDRING: Dine bredere skuldre, og måske også større barm, kan stjæle fokus.

DO: Du kan måske have tendens til at gå i store bluser og meget stramme underdele for at fremhæve dine lækre ben, men ‘the key’ er altså at bringe balance i det hele, hvilket vil sige at du skal sætte fokus på de nedre dele af din krop, som din tajle og dine hofter. Dette kan du enten gøre ved mønstrede/farvede underdele (her snakker jeg ikke orange eller gul, men man kan sagtens vælge sarte, specielt lyse, farver, der tiltrækker opmærksomhed i dit outfit) eller shorts/bukser med lidt vidde og markering i taljen. Du kan også generelt gå efter mørkere toppe, kombineret med lyse jeans.
Gå efter mere lukkede eller v-udskæringer, stof der falder blødt om dine skuldre og toppe der fremhæver din talje(dette vil skabe en form for ligevægt mellem den øvre og nedre del af din krop). Højtaljede bukser er også noget du kan prøve at kaste dig ud i. Husk også en god BH der støtter og løfter – det kan være dyrt, men det er altså en god investering i sidste ende, da det får alt dit tøj til at sidde 100 gange bedre.

DON’T: Kast dig ikke ud i toppe med for bare skuldre, da det hiver fokuset op, hvilket ikke er det vi går efter her. Spaghettistropper er ligeledes et no-go, da det ligeledes vil få dine skuldre til at se ekstra brede ud.

TREKANT

Skærmbillede 2014-08-16 kl. 13.25.12

FORDEL: Din slanke talje og overkrop + din runde bagdel og lår, der giver dig et super feminint udtryk.

UDFORDRING: Proportionelt større bagdel og lår i forhold til overkrop og de smallere skuldre.

DO: Dit mål er at tilføje mere volumen til din øverstee halvdel af kroppen, ikke at du skal se ’større’ ud, men du skal sætte dine skuldre og overkrop mere i fokus for, at afbalancere din figur. Mange siger at det er vigtigt at ’skjule’ en bredere bagdel, men er den stor og velformet, så vær da ikke bleg for at trække i stramme nederdele – så længe du holder dig til de mørke nuancer(husk dog at kombinere dette med en top i lyse farver og med en smule mere volumen for, at skabe balance). A-line skirts er også super flotte, da det fjerner lidt fokus fra numsen og markerer din talje rigtig fint – begge eksempler kan du se benyttet af ’stjerner’ som f.eks Kim Kardashian, der er super god til at afbalancere og fremhæve hendes kropsproportioner korrekt ved hjælp af tøj. Ved udskæringer og når det kommer til skuldre, skal du ikke være bange for at vise hud og du er bestemt en af de heldige der kan prøve at kaste dig ud i stropløse kjoler med god samvittighed, haha. Når det kommer til jakker er det her også vigtigt at flytte fokus fra lår og bagdel og op mod overkroppen. Her skal du gå efter jakker der skærer lige over taljen for igen at skabe mere volumen for oven.

DON’T: Hold dig generelt fra underdele med print eller stærke farver, da dette drager for meget opmærksomhed mod din nedre halvdel. Gå ikke i for tillukkede eller ‘kortsnudede’ sko, da dette vil korte dine ben af og yderligere få din underdel til at se proportionelt større ud end din overkrop.

TIMEGLAS

Skærmbillede 2014-08-16 kl. 13.28.01

FORDEL: Den klassiske feminine krop med brede hofter, større barm og smalle talje.

UDFORDRING: Fremhæv dine smukke kurver, men overdriv ikke – det kan hurtigt virke ”slutty”.

DO: Du er så heldig at være udstyret med det man vil kategorisere som en naturligt meget feminin kropsform – altså proportionelt lige store hofter og skuldre, plus en super lækker talje. Du kan med fordel iklæde dig stramme kjoler og outfits, da dette fremhæver dine kurver perfekt. ‘The key’ er her talje, talje og mere talje! Fremhæv den med et bælte eller wrap-kjoler, da fokus på taljen fremhæver det du allerede er godt udstyrret med! Iklæd dig også gerne højtaljede bukser eller shorts. Da du har en krop der buler ud forskellige stæder og ofte har en smule fylde er det vigtigt at bære lættere stoffer og materialer, da dit look ellers kan være meget tungt at se på. Gå gerne i stramme bukser og fremhæv den booty!

DON’T: Det kan godt være at du har den lækre timeglasfigur, men baggy tøj er simpelthen et no-go, hvis du vi fremhæve dine former. Da du er udstyret med kurver fra naturens side kommer du nemlig til at se meget større ud i oversize tøj, hvilket jo ikke er det vi går efter. Meget stive og ‘tungere’ stoffer kan give et ‘overloaded’ look, så hold dig til de lættere stoffer. OG som førnævnt kan for lidt tøj, specielt ved denne kropstype, hurtigt få dig til at se mere slutty end lækker ud – så keep it classy girls!

 

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 20.06.15

 

Jeg håber I fandt det en smule interessant og nyttigt.

Og HUSK, at uanset hvad der klæder os, så har vi jo alle dage, hvor det hele er ligegyldigt og hvor joggingbukser + kæææmpe trøjer derfor bare er sagen – og det er helt okay!

EMILIA

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit Inspiration