N.O.R. - verdens bedste hårprodukter

sygdom og eksamenslæsning

1

Hej derude!

Øv øv øv, jeg er, som så mange andre, gået hen og blevet syg, med stoppet næse, ondt i halsen og en feber der kommer og går som det passer den.
Det i sig selv er ikke særlig rart, men det er endnu mindre belejligt på grund af min kommende eksamen, der uheldigvis finder sted om 6 dage – panik panik…
På mit studie har de ovenikøbet valgt, at vi kan komme op i alt fra 1 semesters pensum i én eksamen, så jeg har bare slet slet ikke tid til at være syg nu! Er det mig eller er det som om, at sygdom altid kommer når det er mindst belejligt..
Det eneste man desværre kan gøre er at håbe på bedring og drikke 100 kopper kamillete i timen.

Når jeg nu ikke har det så godt, så har jeg ekstra stort behov for at holde pause fra studiebøgerne, så jeg ikke får kuller i hovedet, og så ligger jeg mig til at læse nogle ’hyggelige’ bøger – her for tiden er jeg vild med at læse om branding og iværksætteri, så det er de emner mine fritidsbøger kredser om lige pt.
Den jeg er igang med lige nu er Brandwashed. Her afslører forfatteren, Martin Lindstrøm, virksomhedernes skjulte tricks til at manipulere os til at købe deres produkter. Indtil videre er den rigtig god og lovende, så den bliver nok hurtigt færdiggjort.

LIVRO-Brandwashed-O-Lado-Oculto-do-Marketing

Efterfølgende regner jeg med at starte på bogen The Fundamentals of Fashion Management, som jeg inden længe skal have købt – den glæder jeg mig helt ustyrligt til at komme i gang med!

1

Nu vil jeg gå ud og lave en kande kamillete mere, så jeg kan blive rask og få overskud til at færdiggøre mine noter til ‘Erhvervsjura’ i morgen…

Rigtig god aften til jer alle sammen!


EMILIA

1

  • Jeg er SÅ glad for, at du skriver at der ikke er noget at gøre andet end bare vente!
    Der findes så mange myter, jeg har forsøgt at aflive noget på min blog. Måske sjovt for dig at læse hvis du er kommet ovenpå både sygdom og eksamen 🙂
    Natja fra http://www.bynatja.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

N.O.R. - verdens bedste hårprodukter